BOLIGINDRETNING

LÆS ARTIKLER OM INDRETNING AF BOLIGEN

Siden til dig, der elsker at lege med boligindretningen

Personlig boligindretning er vejen frem

Boligen har gennem mange år taget sig vidt forskelligt ud; lige fra fadeburet til himmelsengen og empirestuer. Måske har boligindretningen ændret sig så meget, fordi boligen i høj grad afspejler folket.

Lad os lige kaste et tilbageblik på forskellige indretningsstile, der har præget de danske hjem gennem årene:

- Klunkehjemmet (ca. 1880-1900), hvor hjemmet bar præg af store, tunge møbler. Plys, masser af interiør og tekstiler som f.eks. pomponer, kvaste og bånd var på mode.

- Kraftige møbler i 1930’erne, fordi krisetilstanden i landet gjorde, at man investerede i holdbare møbler.

- Væg-til-væg-tæpper og fjernsyn rykkede ind i de danske stuer i 1960’erne, hvor danskerne oplevede velstand.

- 1980’erne, hvor man for alvor indrettede med pastelfarver og rå metalmøbler.

Uanset hvilken indretningsstil du er til, kan du her på siden få dit fix af guides og blogs om indretning, så du kan sætte dit helt eget præg på din bolig.

Vi blogger om alle mulige forskellige former for indretning – og ikke kun om, hvad der er på mode lige nu og her. Så har du en forkærlighed for pomponerne fra starten af 1900-tallet eller bare elsker store, robuste møbler, så finder du med garanti et uvurderligt tip eller to.

Løbende sætter vi fokus på forskellige indretningsstile, så du kan skabe et hjem i den stil, som bare er helt perfekt for dig og dit hjem.

Kender du ikke din indretningsstil?

Det er næsten på mode at snakke om personlig boligindretning. Men hvad så, hvis man absolut ikke kan sætte ord på den stil, man indretter efter? Et personligt præg giver boligen den ekstra glød, som for alvor imponerer. Kan du ikke sætte ord på din stil? Det betyder ikke noget.

Inspiration til indretningen

Her på siden kommer du til at finde et hav af inspiration til, hvordan dit hjem eller din indretningsstil kan tage sig ud. Det kan måske være svært at sortere i online-junglen af gode idéer.

Bare rolig, vi tager dig i hånden og præsenterer dig for en masse udførlige guides, uundværlige tips om indretning og allerbedst; du kan klikke dig rundt mellem de forskellige artikler og finde frem til et projekt, en stil eller metode til at skabe det hjem, du altid har drømt om.