Bliv mere organiseret

Rod i hjemmet, giver rod i hovedet – skab orden med disse tips

Et af de rum, hvor der oftest er rod, er køkkenet. Det er, som om det sker helt automatisk, selv hvis man forsøger at være opmærksom på at lægge ting tilbage efter brug. Hvis du oplever dette, er det måske, fordi du ikke har et godt nok organiseret køkken. Start derfor med at rydde op i skabe og skuffer for at skabe mere plads. Brug skuffeindsatser og opbevaringsbeholdere til at organisere bestik, redskaber og krydderier og opdel skabspladsen efter anvendelse, såsom opbevaring af tallerkener, gryder og pander. Så skulle du gerne kunne mærke en væsentlig forskel.

I dette indlæg vil du også få tips til, hvordan du indretter badeværelset med henblik på at skabe plads samt harmoni mellem funktionelle elementer som VVS og dine egne designidéer. Derudover giver vi også tips til opbevaring i entréen.

Badeværelsesorganisering: Skab ro og harmoni i dit private frirum

Badeværelset er et rum, hvor vi bruger utroligt meget tid, og hvor vi også har overraskende mange ejendele såsom plejeprodukter, håndklæder og make-up. Derfor er det også en rigtig god idé at finde en masse pladsskabende løsninger til badeværelset. Hvis I har dybe skabe, som ofte bliver rodet, er det en god idé med opbevaringskasser, så alle i familien kan have sin egen kasse. Det kan være svært at finde en harmoni mellem de mere kolde og praktiske elementer som VVS og ens egen designidéer, men det er bestemt ikke umuligt – og det er det værd at have med i designplanlægningen. Hvis du har mulighed for at skifte dine armaturer og tilbehør ud, så er dette naturligvis den nemmeste måde.

Opbevaring i entréen – små ændringer, stor forskel

Entréen i familiehjem er typisk ret så rodet. Her er der små ting, du kan gøre, for at opnå mere ro og orden: køb fx skohylder, nøgleopbevaring, entrébænk og skabe, hvor hver person i familien kan få deres eget rum – det er virkelig det værd.

maj,2023