Hvem bor på kontoret?
september, 2020
Læs mere
Det er meget moderne at inkorporere en frisk farvepalette i boligen. Hvis du vil være med på moden, er det bare med at gå på opdagelse i din lokale malerforretning. Hvis du har en mere minimalistisk stil, vil du helt sikkert gerne holde dit hjem i afdæmpede nuancer. Men selv en hvid vægfarve er ikke bare en hvid vægfarve. Hvid fås i et utal af farvetoner, så du har rig mulighed for at variere udtrykket gennem den farve. Uanset hvilken farve eller ”ikke-farve” du er på udkig efter, er det fornuftigt at tage en farveprøve med hjem. Start med at male en lille firkant på væggen og lad den tørre, inden du træffer din endelige beslutning. Farver ændrer sig, når de kommer op på væggen, og kan veksle meget alt efter lysindfaldet.
Når du skal male, er det vigtigt at tænke rummets funktion ind i din beslutning. Til soveværelset er det en fordel af vælge varme og rolige farver, da det skaber en rar og hyggelig stemning. På badeværelset er det derimod godt med lyse og mere kolde farver. Mange vælger for eksempel at bruge blå og turkis.
Inden du tager hul på dit malerprojekt, er det en god idé at tænke over, hvad du skal huske, inden du maler din væg. Det er vigtigt, at du sørger for at dække ordentligt af. Afdæk gulvlister, radiatorer og karme, så du ikke ender med et ærgerligt klatmaleri. Du skal desuden huske at tætne malertapen med hvid maling, så du undgår, at væggen får et flosset look i kanterne.
Tilbage til oversigten
februar,2022