3 tips til at indrette din bolig med planter

 

Du kan pifte din boligindretning op på rigtig mange måder, og det er ikke kun en flot farve på væggen eller farverige møbler, der kan gøre det. En grøn plante kan nemlig også give helt nyt liv i dine stue, og det er på samme tid en måde at komme tættere på naturen – især for dem, der bor inde i byerne. Planter er på samme tid med til at dyrke langsommeligheden, der står i kontrast til vores hurtige og hektiske hverdag. De tvinger os nemlig til at være tålmodige, fordi det kan tage tid, før planten får et nyt blad, og der kan gå lang tid, før forandring fryder. Og så er planter også luftrensende. Læs med her, hvis du er på bar bund og mangler kreative tips til at indrette dit hjem med planter.

 

  1. Køb planter efter årstiden

 

Det kan være rigtig svært at finde en plante, der passer til dig og din stil. Den første ting, du skal være opmærksom på er, at du vælger planter, som du har overskud og tid til at passe, og som samtidig passer til årstiden og din stil. I takt med at dagene bliver kortere i løbet af efteråret, og det naturlige lys forsvinder, kan det være en god idé at købe planter, der trives med begrænsede mængder af lys. I denne sæson skal du gå efter mørketolerante planter, da de ikke kræver særlig meget lys. Vær dog opmærksom på at alle planter skal have en smule naturligt lys.

Følgende planter egner sig godt til efteråret: Aglaonema, pilea, monstera, guldranke, hjerte-philodendron eller sansevieria.

 

  1. Gå på opdagelse og lad dig blive inspireret

 

Vi ved det. Der er rigtig mange planter og stile at vælge imellem. Og det kan være uoverskueligt. Det kan være en god idé at oprette et board på Pinterest og blive inspireret af andres kreative måde at indrette deres hjem med planter. Folk er meget kreative, og vi er sikre på, at det sætter fut i din kreativitet, fordi det smitter. Lad dig bliv inspireret og slå dig løs!  

 

  1. Sådan vælger du din nye plante

 

Planter er en god og billig måde at komme i godt humør på – især når det er trist og mørkt udenfor. Du kan derfor lege med farverne i dit hjem, når farverne udenfor ikke er til at arbejde med. Du kan for eksempel finde nogle farverige krukker til dine planter, eller vælge planter med farverige, karakterfulde og iøjnefaldende blade – det kan for eksempel være blade med grafiske former eller brogede blade. Og husk nu, at planter hører hjemme i alle hjemmets hjørner: Stuen, krydderurter i køkkenet, planter til badeværelset og luftrensende planter til soveværelset. Vov dig ud i planternes verden! Hvad er det værste, der kan ske?

 

Følgende planter egner sig godt:

 

Begonia maculata, broget gummitræ, pink syngonium, eller calalthea triostar,

oktober,2021