Sikre døre og vinduer er alfa og omega

I takt med den teknologiske udvikling er der sket store revolutioner inden for sikringsindustrien. Det har også fået flere private til at genoverveje sikkerheden omkring deres hjem, så de kan være et skridt foran tyven. I dette indlæg vil vi give nogle af de bedste tips til at sikre dit hjem fra specialister og låsesmede landet over.

Enhver låsesmed vil fortælle dig, at sikre døre og vinduer er alfa og omega. Det er det, fordi døre og vinduer er de grundlæggende adgangspunkter for indbrudstyve, og man bør derfor sætte særligt fokus på at øge sikkerheden omkring disse. Du bør derfor få installeret højkvalitets dørlåse samt vindueslåse for at forebygge indbrud i dit hjem. En låsesmed i dit område vil kunne hjælpe dig med at vælge de rette låse og anbefale andre sikkerhedstiltag, dit hjem kunne være tjent med.

 

Teknologiske værktøjer til at holde tyvene væk

Når du har sikret dine døre og vinduer, er et andet godt sikkerhedstip at se mod teknologiske værktøjer til at holde tyvene væk. Det kan du gøre ved at installere overvågningskameraer ved dine ind- og udgange, så du fra din mobil eller tablet kan se og få besked om, hvis nogen opholder sig omkring dit hjem. Det er generelt et godt sikkerhedstip fra specialister og låsesmede, at du integrerer dine sikkerhedssystemer som fx alarmer og overvågningskameraer med din smartphone.

Det gør det muligt for dig at se live billeder fra dit hjem og giver dig derudover besked – uanset hvor du er –, hvis nogen forsøger at trænge ind eller har startet dit alarmsystem.

 

Synlige sikkerhedsskilte og udendørsbelysning

Det anbefales ligeledes af specialister og låsesmede, at du tydeligt skilter med, at dit hjem er overvåget. Det kan virke til at skræmme eventuelle tyve væk. Derudover er det en god idé at installere bevægelsessensorer og timer på lyskilder, så du kan tænde lyset udenfor, selvom du ikke er hjemme, eller vågne af at de tænder om natten.

maj,2023