Fordele ved fransk altan

En fransk altan er med andre ord en altandør med et gelænder foran. Sammen med et klassisk vindue er den en god kilde til naturlig ventilation samtidig med, at man opnår følelsen af, at man har en altan.

Er du i tvivl, om en fransk altan passer til dit behov, kan du læse mere her.

Ideel til lejligheder

En fransk altan er ideel for dig, som ikke har mulighed for at få en almindelig altan og kun har små hjørner og afkroge at gøre med. Den er god til lejligheder, da man opnår et bedre lysindfald, uden at altanens størrelse påvirker underboens lysindfald. Af samme årsag er opsætning af franske altaner tilladt på de fleste bygninger – men orienter dig lige i bygningsreglementet først og tal med din udlejer.

En fransk altan kan med fordel placeres på facaden, som vender ind mod soveværelset. Herfra kan man fx lufte dyner og sengelinned ved at hænge dem på gelænderet.

En fransk altan er en billigere altanløsning

Prisen på en fransk altan er væsentlig lavere i sammenligning med almindelige altaner. Dermed er en fransk altan en billigere og mere økonomisk forsvarlig løsning på at få en altan til din lejlighed. Den kan ovenikøbet resultere i en øget boligværdi.

Den eneste ulempe, der er ved franske altaner, er, at man jo ikke kan gå ud på dem. Så før du får dig en fransk altan, bør du overveje om dette behov er vigtigt eller ej.

Man kan stadig skabe en lille udendørsoase

Selvom man ikke kan stå på altanen, så kan du stadig skabe en lille udendørsoase ved at hænge altankasser på gelænderet. Plant nogle fine blomster og planter, som du kan nyde fra din stue eller dit køkken.

 

oktober,2021