Historien om Illums Bolighus

I 1925 blev Illums Bolighus grundlagt under navnet BO, og i dag pryder deres æstetiske og smukke møbler og designs boligindretninger verden over. Den danske forretningsmand Kaj Dessau står bag etableringen – han besad en stor æstetisk smag og i samarbejde med hans kunstneriske konsulsent Brita Drewsen, skabte han et unikt koncept, som ikke var set nogen som helst steder i verden før.

 

Illums Bolighus’ fader

 

Kaj Dessau har derfor haft en stor indflydelse for den status, dansk boligkultur har opnået internationalt. Deres kvalitetssans og usædvanlige fremsyn tog fart op gennem 1930’erne, og i dag har det spredt sig til hele verden.

 

Familien Illum, Berg og Trock-Jansen

 

I 1941 blev forretningen overtaget af tre familier: Illum, Berg og Trock-Jansen, der også ejede stormagasinet A.C. Illum. Derfor blev BO omdøbt til Illums Bolighus. Arkitekten M.A.A. Kay Kørbing tegnede i 1961 den nuværende bygning, der fremstår yderst minimalistisk, stilrent og klassisk midt på det hektiske og travle Amagertorv. Bygningen underspiller sin ekstravagance, og det gør den endnu mere æstetisk og sofistikeret at kigge på.

I dag har Illums Bolighus ingen tilknytning til stormagasinet Illum.

 

 

Illums Bolighus har spredt sig til Skandinavien

 

Ejerskabet ligger i dag hos en investeringsgruppe med direktøren Henrik Ypkendanz som hovedaktionær. Illums Bolighus har oplevet en stigende omsætningsudvikling og en stigende lønsomhed siden hans tiltrædelse i 2001. Det er derfor med en enorm tilfredshed, at Henrik Ypkendanz står i spidsen af det succesfulde bolighus, der også findes i Sverige, Norge og Tyskland i dag

oktober,2021