4 arkitektoniske boliger du kan leje

Elsker du arkitektur, og har du altid haft en drøm om at bo i et arkitektonisk mesterværk, så kan dine feriedrømme nu gå i opfyldelse med disse fire unikke boliger. På udlejningsplatformen AirBnB kan du udleje ferieboliger, som er designet af arkitektstjerner som Zaha Hadid og Jean Nouvel og mange flere. Læs med her, hvis du har en lille drøm om at bo i et arkitektoniske mesterværk. ALT for damerne har lavet en liste, der byder på arkitektoniske ferieboliger over hele verden, og du kan booke dem på AirBnB!

 

1. Gaudis palæ af Antonio Gaudi (Mallorca

Mallorca er et kæmpe feriehit, fordi der er lækre og bløde sandstrande og store is. Prikken over i’et er Gaudis genekendelige arkitektur, og det er en af Mallorcas perler. Det utrolige palæ blev bygget i 1912, og det er sidenhen blevet renoveret og moderniseret. Lejligheden er skør, skøn og skæv på samme tid, og det er med garanti et besøg værd. Palæet skiller sig ud fra de fleste spanske gader, og den ligner settet fra en Wes Anderson-film. Det er altså et palæ, man ikke kan finde andre steder og helst ikke vil gå glip af.

 

2. Thesuites IBIZA Las Boas One af Jean Nouvel (Ibiza, Spanien)

Den franske Jean Nouvel er en af det 21. Århundredes største arkitekter inden for minimalisme. Han har i den grad piftet den spanske ferieø, Ibiza op med det farverige boligkompleks. Boligkomplekset har skønne, bløde buer, der skaber en dejlig ro. Du finder boligkomplekset i hovebyen på øen, og det findes helt ned til marinaen. Jean Nouvel har også kastet sine tegninger over DR’s koncerthus i København. 

 

3. The Eppstein House af Frank Lloyd Wright (Galesburg, Michigan)

Eppstein-huset blev opført af en gruppe videnskabsmænd i slutningen af 1940’erne. Huset er en del af et større kompleks, der består af 21 huse. Komplekset er specialdesignet af Frank Lloyd Wright, og befinder sig i rolige og afslappende naturområde. Huset er indrettet med originale Frank Lloyd Wright møbler og andre unikke stykker. Det her er et exceptionelt eventyr uden lige. Du vil få mulighed for at opleve og udforske et Frank Lloyd Wright hjem fra værelse til værelse og udforske en hver krog og kant på egen hånd.

 

4. Il Municipio di Säynätsalo (lejl. 1, lejl. 2) af Alvar Aalto (Säynätsalo, Finland)

Rådhuset I Säynätsolo i Finland blev indviet i december 1951 som en multifunktionel bygning designet af Alvar Aalto, som er modernismens mester. De to lejligheder er separeret fra Rådhuset, og det er AirBnB-værten Herri, der varetager stedet. For to år siden begyndte han at udleje to af de beboelige lejligheder i rådhuskomplekset, da hans job er at finde anvendelsesmuligheder for offentligheden af rådhuset. Lejlighederne er moderne indrettet, og man har adgang til rådhuset og biblioteket i deres åbningstider. Säynätsolos rådhus er derfor et besøg værd.

Alle lejlighederne kan lejes på udlejningsplatformen AirBnB, så slå din indre arkitektur entusiast løs og nyd en overnatning på et af perlerne. Det er en unik mulighed, så det er med at slå til, mens muligheden byder.

oktober,2021