Hvem bor på kontoret?
september, 2020
Læs mere
Hvis der igen er bøvl med tagrenden, kan det være på tide at skifte den ud. Men hvordan vælger man den rigtige?
En tagrende er sjældent et element af huset, der lægges særligt meget mærke til eller skænkes mange tanker. Alligevel er det en del af huset, som er med til at give huset et helhedsudtryk, da tagrender er på husets facade. Derfor er det en meget synlig del af husets konstruktion, som helst skal være med til at bidrage til det samlede udtryk af huset udefra. En forfalden eller gammel tagrende kan skæmme husets helhedsindtryk, så derfor er tagrenden vigtig at tage stilling til. Derudover har tagrenden en essentiel funktion, nemlig at lede vand forsvarligt væk fra huset, så det er også vigtigt at vælge den rigtige tagrende.
Typisk laves tagrende af fire materialer: Plast, stål, zink og kobber.
Ståltagrender er meget stærke og kan holde til store mængder vand, men kan skifte farve med tiden og kan ruste, så derfor anbefales de ikke til områder omkring kyster eller vand.
Tagrenden af plast er ligeledes stærk, og får ikke patina eller spor af slid som ståltagrenden. Til gengæld tåler plasttagrenden ikke skub eller huller, da den er meget svær at reparere.
Kobbertagrender er i den dyrere ende, men kan modstå vejr og vind rigtig godt, og samtidig kan mos og alger ikke vokse derpå. Dog vil kobberet skifte udseende i løbet af nogle år og irre.
Zinktagrenden er prismæssigt en bedre investering end plast og stål, da den er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind, og derfor kan holde i rigtig mange år. Zinktagrender kan også modstå det vilde vejr ved kystområder. Tagrender af zink vil skifte udseende i løbet af årene, hvor de vil være helt blanke, når de sættes op, til at blive mere mørkegrå eller blålige. En blikkenslager kan hjælpe til med opførslen af en zinktagrende og lodde delene sammen, som giver helt vandtætte samlinger, så den er garanteret at holde i mange år.
Det kan være en stor beslutning at vælge tagrende, fordi det gør så meget for husets udtryk. Derfor kan det være en god ide at søge inspiration, blandt andet hos en blikkenslager, på nettet, hos VVS’ere eller snakke med venner og familie, der kan have holdninger til eller erfaringer med tagrender. Det kan både være en fordel at få råd og vejledning til design og funktionalitet, så tagrenden bedst muligt kan være til nytte og gavn på dit hus. Overvej, hvad der æstetikmæssigt vil være den pæneste tagrende til huset, og overvej samtidig, hvor meget du vil investere i tagrenden. Da alle tagrender har en lang levetid, er det en løsning, du skal se på i mange år.
Tilbage til oversigten
januar,2022