Strømpeforing eller traditionel reparation – hvad er forskellen?

Har man oplevet at have store problemer med kloakken som eksempelvis beskadigede faldstammer eller kloakledninger, ved man, hvor omfattende reparationsarbejdet er. Mange gange er kloakmesteren nødt til at bryde gulvet op for at komme ind til rørene, og dette kan være utrolig ubehageligt som husejer. Ikke nok med at ens daglige gang forandrer sig, så vil der ofte opstå en ulækker lugt i hjemmet. Heldigvis findes der et alternativ til den traditionelle reparation af kloakker. Denne kaldes strømforing. Du tænker måske, hvad er strømpeforing? Dette er en moderne reparationsmetode, der ikke kræver, at man bryder hele gulvet op. Tværtimod kan reparationen udføres udefra på en simpel og effektiv måde. Helt konkret fungerer strømpeforing ved, at man former et rør indeni det ødelagte rør ved hjælp af en fiberslange med polyester. På denne måde slutter det nye rør tæt om revnerne i røret og skaber et helt nyt, som kan holde i mange år frem.

 

Så meget koster en reparation

Har man problemer med kloakken, skal man som udgangspunkt regne med, at det kan blive en bekostelig affære. Prisen afhænger dog i høj grad af, hvor omfattende problemet er, såvel som hvilken reparationsmetode man benytter sig af. Skal man have repareret kloakken traditionelt ved at bryde hele gulvet op, kan det blive utrolig dyrt. Benytter man sig i stedet strømpeforing, skal man regne med, at prisen er omkring 1.000 kr. pr. meter kloakledning. Som så meget andet afhænger prisen dog af, hvor tilgængelig kloakken er, og hvor stor skaden er.

 

Fordele og ulemper ved reparationsmetoderne

Skal man have repareret kloakken på den traditionelle måde, skal man være beredt på, at ens dagligdag kommer til at forandre sig. Ofte kræver det en udgravning at få fikset problemet – og det er utrolig tidskrævende. Fordelen er dog, at man vil være i stand til at opdage flere problemer, når man har direkte adgang til kloakken på denne måde. Strømforing er klart at foretrække, hvis man ønsker en billigere metode, der også er meget holdbar. Når man foretager strømforing, kan der imidlertid forekomme lugtgener – og så skal man være forberedt på, at der kan blive lukket for toilettet. I et sådant tilfælde vil man dog få tilbudt en toilet- og badevogn, så man stadig har adgang til et WC.

marts,2023