Opbevaring af bildæk – gør du det korrekt?

Forskel på dæk og hjul

I daglig tale optræder ordene ”dæk” og ”hjul” synonymt med hinanden, men for en fagmand er der alligevel en forskel. Spørger man mekanikeren, så er dækket det sorte gummi, som rammer vejen, når man kører, mens hjulet er den samlede betegnelse for dækket og de runde fælge tilsammen.

Vidste du, at der rent faktisk er en forskel på dækopbevaring af både hjul og dæk? Herunder kan du læse mere om, hvordan du opbevarer dine dæk korrekt.

Korrekt dækopbevaring

Når årstiderne skifter er det lig med skift af bildæk. Disse skal opbevares under de helt rigtige forhold indtil næste sæson, og derfor er det vigtigt, du ved, hvordan man gør det. Mange vælger dog at få sine dæk opbevaret på dækhotel, så man er sikker på den helt korrekte dækopbevaring.

Generelt gælder det for vinter- og sommerdæk, at de skal opbevares tørt, køligt og mørkt. Undgå derfor at opbevare dæk og hjul i fugtige og varme rum, da dette kan skade gummiet og dækkenes levetid.

Dækopbevaring og opbevaring af hjul

Dækkene bør kun placeres opstillet side om side, ellers må de også gerne hænges op. Da der ikke er nogen fælge i dækkene, er de blødere og mere sårbare for modstand og vægt, og netop derfor må de ikke stables.

Er der tale om hjulopbevaring, altså både dæk og fælge samlet i et hjul, må de gerne stables, eventuelt i et dækstativ. Fordelen ved at stable dem på et dækstativ er, at du mindsker risikoen for, at dækket trækker fugt op fra gulvet. Du kan også bruge en palle til formålet. Hjul må også gerne hænges op, men de må helst ikke stilles på højkant side om side.

september,2021