Har du stress – sådan får du hjælp

Har du ofte hovedpine, hjertebanken og svedture? Er du samtidigt generelt i dårligt humør og har mindre og mindre overskud til at komme igennem hverdagen? Så er du muligvis ramt af stress.

De klassiske symptomer på stress

Det er vigtigt at huske på, at der eksisterer to former for stress – den kortvarige stress og den langvarige stress. Den kortvarige stress gavner os i pressede situationer, hvor vi skal præstere hurtigt. Her reagerer vores krop gennem ved at udskille stresshormoner, så vi overkommer den pågældende situation. Dette er en medfødt fysiologiske mekanisme, som gavner os på kort sigt, men hos personer, hvor der ofte udskilles stresshormoner, bliver kroppen i sidste ende overbelastet. Det er her, hvor den langvarige stress rammer, og hvor kroppen konstant befinder sig i en tilstand med en indre uro. Den langvarige stress har både psykiske og fysiske symptomer, som i høj grad påvirker vores krop samt vores mentale sundhed. Af den grund er det vigtigt at erkende stress og gøre noget ved årsagen til stress for at stoppe den selvforstærkende cirkel med stresssymptomer.

Erkend din stress

Mange personer er desværre ikke opmærksomme på forskellen mellem kortvarig stress og langvarig stress. Mange personer tror af den grund fejlagtigt, at deres stress er ufarlig, men personer med langvarig stress er i øget risiko for blandt andet for højt blodtryk og nedsat immunforsvar, der kan medføre adskillige sygdomme. Det første skridt på vejen for at mindske stressen er derfor, at du skal erkende din stress. Du kan eksempelvis tage en stresstest for at få et objektivt syn på dit stressniveau. Denne test er en øjenåbner for mange personer og kan hjælpe med at forstå alvorligheden af stressen.

Jeg har stress – hvad nu?

Erkendelse af stressen er dog ikke nok til at stressen går væk af sig selv. Det næste skridt på vejen til at mindske stressen er i stedet at blive opmærksom på, hvad der udløser stressen hos dig. Således er det efterfølgende muligt enten at fjerne de stressende faktorer fra din hverdag eller lære at tackle dem, så de ikke udløser stressende situationer i fremtiden. Det er dog en langvarig proces at lære dette, men med hjælp fra en erfaren stresscoach kan du hurtigt og effektivt lære, hvordan du håndterer din stress bedst muligt efter omstændighederne. Det er også muligt at supplere coachingen med læringsrige foredrag om stress, så du kan få endnu større forståelse om, hvordan du mindsker og ikke mindst undgår stress i fremtiden.

Stressfri.com v/Heidi Jørgensen
Faxe Sundhedscenter
Præstøvej 78
4640 Faxe
40 13 54 56

september,2020