Hvem bor på kontoret?
september, 2020
Læs mere
Har din græsplæne brug for et nyt pust, og overvejer du herved, hvilke løsninger der findes? Mange græsplæner slides med tiden. Både vinterens kulde, sommerens tørre hede og ukrudt kan være fatale for din græsplænes ve og vel. Og det er nu de færreste, som er glade for en brun, slidt og plettet græsplæne. Der er dog flere løsninger at hente. Du kan enten så græsfrø eller lægge rullegræs. At så græsfrø er naturligvis den billigere løsning. Det er imidlertid også den løsning, som tager længst tid og ofte ikke bliver helt som du vil have det. Rullegræs er den dyrere løsning, og ses ofte i forbindelse med byggeprojekter. Det er imidlertid blevet en populær løsning i private hjem, da du på en enkelt dag kan få den flotteste grønne græsplæne. Det er en nem løsning, som med garanti vil skabe et flot og grønt resultat. Producenten af rullegræsset har nemlig allerede gjort alt forarbejdet ved at så frø og vedligeholde rullegræsset, indtil det er så flot og sundt, at det kan leve videre i en ny have. Når resultatet er som det skal være, skræller de græsplænen af i ruller og leverer det til kunden.
Græsset kan overordnet set blive lagt året rundt på undtagelse af, når der er frost. Rødderne på rullegræsset vil nemlig vokse, når der er jordtemperaturer på over 0 grader, hvorimod selve græsstrået vil vokse på temperaturer over 7 grader. Det vil dog være mest optimalt at lægge rullegræsset i vækstsæsonen. Jorden må gerne være lun og fugtig, da dette giver de bedste vækstbetingelser for græsset. I forlængelse heraf skal du være opmærksom på, at tørke og hård varme kan slide på græsset. Underlaget er nemlig den vigtigste forudsætning for et godt resultat, hvorfor du ligeledes skal være opmærksom på, at der ikke er græs, sten eller ukrudt på dit underlag.
Du kan få leveret rullegræsset til din kantsten, og så ellers bare rulle det ud på din græsplæne. En rulle er en kvadratmeter, vejer 25 kilo og er 2-3 centimeter tykt. Derfor kan lægning af rullegræs være en omfattende opgave, som både kan kræve en del tid og energi. I forlængelse heraf kan det være en god idé at kontakte din lokale anlægsgartner. Din lokale anlægsgartner kan gøre processen endnu nemmere for dig ved at spare dig for slid og slæb. Herudover kan du få gode råd og vejledning, så du er helt sikker på at få nabolagets flotteste græsplæne.
Tilbage til oversigten
januar,2022