Husk at male dine vinduer


Alt hvad du skal vide om maling af vinduer

Hvorfor bør du få dine vinduer malet?

Der er adskillige gode grunde til at få dine trævinduer malet. Først og fremmest ser det overhovedet ikke charmerende eller pænt ud, når der er sprækker i malingen rundt om dit vindue. Dine vinduer er husets ansigt til den ydre verden, og her vil du gerne vise en pæn overflade! Derudover er det faktisk vigtigt at få dem malet, da det hjælper på levetiden af dine vinduer. Det er ganske enkelt! Uden maling rådner træet simpelthen på lang sigt, da træet suger fugt til sig - en lille revne i træet kan være starten på vinduets ødelæggelse. Så find penslen frem, når det er nødvendigt!

Hvor ofte bør du male dine vinduer?

At male dine vinduer én gang årligt bør være nok til at øge deres levetid i mange år endnu. Den bedste tid på året at måle er netop i sensommeren. Juli, august eller september er de bedste måneder, du nok kan tage ud og male i. Det anbefales dog ikke at du er ude og male i fuldsol. Men hvordan gør du så klar til at male?

Det gode forarbejde

Det er vigtigt at du har det rigtige udstyr for at gøre arbejdet godt. Til at starte med bør du også rengøre hele vinduet og vinduesrammen, og især huske at få slebet alt løst maling af, så det ikke hurtigt afskaller igen. Når du har rengjort vinduet grundigt og slebet det er du klar til at male. Her bør du få fat i god kvalitetsmaling og en god pensel. Der er ingen grund til at få fat i billige pensler og maling, da penslen hverken lægger malingen særligt pænt eller godt, og malingen er ikke særlig holdbar. En god kvalitetsmaling og pensel er altså din bedste ven, når du skal få dine vinduer malet! Du skal også huske, at maling af vinduer kan strække over flere dage. Kan du altså ikke magte opgaven, så kan du altid kontakte din lokale maler.

februar,2021