Tandplejerens og tandlægens forskellige opgaver

august 22, 2014

Her fortæller vi lidt om de opgaver som vi laver til dagligt hos vores tandlæge klinik i solrød og køge omegn.

Du omtaler sandsynligvis dit besøg hos os med ordene: Jeg skal til tandlægen. Det er dog ikke hver gang, du vil møde en tandlæge, for mange af de opgaver, vi skal løse for dig, klares af en uddannet tandplejer.

arbejdsopgaver for en tandlæge

Tandplejeren i Solrød tandklinik tager sig ofte af den indledende undersøgelse af dine tænder og vil konstatere, om der er behov for behandling af huller i tænderne, tandkødsbetændelse eller andre forhold, som skaber problemer for dine tænder.

Hvis du skal have renset dine tænder eller en fyldning skal poleres, kan det også være tandplejeren, som tager sig af det. Måske får du taget røntgenbilleder, eller du får lavet aftryk af dine tænder, eller du har brug for hjælp til udstyr til tandregulering – dette klares også gerne af tandplejeren.

Tandplejerens største arbejdsområde ligger i det forebyggende arbejde. Hun vil tilbyde at hjælpe dig med at tilrettelægge din daglige pasning af tænderne, så de holder bedst muligt og helst hele livet. Efter den første undersøgelse kan hun konstatere, om der er grund til særlig opmærksomhed på mundhygiejnen. Det kan være et spørgsmål om valg af tandbørste, børstemetode, tandpasta, tandtråd eller andre specifikke tiltag, som er hensigtsmæssige for netop dit tandsæt.

Din professionelle tandplejer vil også vejlede om pleje af dine tænder, hvis du har fået konstateret paradentose, og hun vil sørge for den særlige rensning af tænderne, som er nødvendig ved paradentose.

Hvis tandplejeren i Solrød Tandklinik ved undersøgelsen konstaterer, at forhold ved dine tænder eller mundhulen i øvrigt peger på et behov for regulering af din kost, vil hun tilbyde vejledning og hjælp til at vælge den bedste kost for dine tænder. En uhensigtsmæssig sammen sætning af din kost vil sætte spor i din mundhule. Det kan være i form af særligt store angreb på tænderne, misfarvninger eller betændelsestilstande.

Årsagen til ubalance i mundhulen kan også være brug af medicin eller forskellige sygdomme – f.eks. diabetes. Bliver du behandlet mod kræft, vil det også sætte spor i din mundhule. I disse tilfælde kan tandplejeren hjælpe dig med en plan for den bedste pleje, så dine tænder har det bedst muligt i den aktuelle situation.

Tandplejerens forebyggende arbejde begynder allerede hos de yngste børn i daginstitutionerne. Her vil hun hjælpe med oplysning og læring gennem leg og oplevelse. Når børnene er lidt ældre, vil de i skolen igen møde tandplejeren, når hun i samarbejde med lærere og pædagoger laver undervisningsforløb om tandpleje.

Når du går til tandlægen i Solrød Tandklinik, vil du uanset dine tænders tilstand altid mindst én gang om året møde din tandlæge.

Tandlæge Køge
Bjerggade 7
4600 Køge
Telefon: 56 65 14 04

 

#Uncategorized