Skal du købe bolig – her er 3 gode råd

august 21, 2015

Bolig

Boligkøb kan både være en fantastisk oplevelse og et regulært mareridt. Hvis du vil have en god oplevelse med dit boligkøb, kan du følge disse råd og derved spare dig selv for de værste ulemper ved at investere i fast ejendom.

Tal med banken inden du forelsker dig

Det er sikkert nemt at finde en bolig du ønsker dig, men det er også nemt at forelske sig i noget, man aldrig vil kunne få et lån til. I banken vil du sandsynligvis blive bedt om at lægge et budget. Dette skal afspejle hvad du tjener og hvordan dette bliver brugt. Banken regner som regel med at to personer kan leve for omkring 10.000,- når de faste udgifter er betalt (dvs. husleje, forsikringer, el, vand, varme, net og tv). Dette kan virke urimeligt, men man må regne med, at dette tal er sat efter de kunder der betaler deres lån tilbage. Betragt det derfor som en sikkerhed, frem for en straf. Med bankens budget er der plads til mere end bare havregrød, samtidig med at du betaler af på boligen.

Spar op til udbetalingen

Du kan kun låne 80% af ejendommens værdi i realkreditlån. Har du ikke til udbetalingen, skal du derfor låne til denne med en mindre favorabel rente. Du kan dog kun låne 15% i banklån, de sidste 5% skal være egenbetaling. Banklånet svarer til et forbrugslån og har derfor ofte renter fra 6% og op. Dette er fordi banken regner med, at hvis du optager lånet og med det samme er tvunget til at sælge, så mister de ca. 20%. I et hus til 1 mio. vil det svare til, at du skal lægge omkring 200.000 for at slippe for det dyre banklån. Har du ikke dette kan du nøjes med at betale de 5%, dvs. 50.000 og låne de resterende 15% til den høje rente. Det svarer i praksis til, at jo mere du har sparet op, jo dyrere et hus kan du købe uden at din månedlige ydelse stiger markant.

Tænk på fremtiden, hyr en boligadvokat

Glem ikke, at du køber en bolig hvor det er meningen du skal bo i mange år. Alt det praktiske bør være på plads, og dette er det bedst hvis du hyrer en advokat til at tage sig af alle de ting, du ikke selv har ekspertise i. Dette kan være ting som skødeskrivning og tinglysning eller juridisk rådgivning til købsaftalen.

Netjuristerne

Rebekkavej 10

2900 Hellerup

Tlf: 70 88 08 59

#banken #boligadvokat #juridisk rådgivning