Gode råd til forældre med børn der skater

august 7, 2015

Skateboarding

Mange forældre frygter, når deres barn fortæller dem, at de ønsker at skate. Der er masser af forældre, der kan nikke genkendende til den fælles frygt, der opstår ved tanken om skateboarding. Det er jo ikke alle forældre, der ikke ønsker, at deres børn skal have det sjovt, men det ændrer ikke på, at de er bekymrede.

Der er masser af negative oplysninger omkring skateboarding. Dette er især med tanke på de skateboard-relaterede skader, som findes og som nogle oplever – børn som voksne. Mange er derfor bange for, at deres barn vil brække armen eller få en alvorlig skade i hovedet. Men med korrekt sikkerhedsudstyr kan du som forælder varetage dit barns sikkerhed, når han eller hun begiver sig ud i skateparken næste gang.

Måske frygter du ikke for de skateboard-relaterede skader, som man må tage med sig, når ens barn skater. Måske frygter du, at dit barn ikke vil have tid til andet, hvis han eller hun begynder at dyrke noget så populært som at skate. Selvom det er rigtigt, at mange børn kan bruge flere timer om dagen på at øve tricks på deres specialbyggede skateboard, kan du som forælder altid sætte en grænse for, hvornår dit barn må skate. Eksempelvis må der kun skates, når lektierne er lavet, eller når andre daglige gøremål er klaret.

Som forælder kan det også være beroligende at få at vide, at skateboarding er en aktiv sportsgren, som er sundt for dit barn og som kan nydes både indendørs og udendørs under de rette forhold. Fremfor at dine børn sidder indenfor foran computerskærmen, er skateboarding en mulighed for dine børn at komme af med noget af deres sprudlende energi.

Som forælder vil man ikke skuffe sit barn. Men med et stort udvalg af komplette og custom-made skateboards er der derfor også prisen, at skulle tænke på. Det er altid rimeligt at fastsætte en overkommelig grænse for sådanne udvalg, men sørg altid for at dine børn får det nødvendige sikkerhedsudstyr med oven i købet, da dette altid kan betale sig, hvis dit barn skulle falde og slå sig.

Har du yderligere spørgsmål, som du ønsker besvaret, eller andre bange anelser for, hvad skateboarding egentlig indebærer, kan du altid kontakte din lokale skate shop, hvor de hellere end gerne vil guide og informere dig om skateboarding, og hvad du som forælder skal være opmærksom på.

BNA BOARDSHOP
Slotsarkaderne 104
3400 Hillerød
Tlf. 20 22 77 47

#Skateboard #Skater #Skaterudstyr